Author Description

Hvad der i dag anerkendes som et nærmest lykkeligt forhold mellem den politiske magt, befolkning og statsoverhoved, begyndte med en katastrofe og fortsatte med flere fejlgreb. Da den ret ukendte tyske prins Christian af Glücksborg i 1863 overtog den danske trone efter den barnløse Frederik 7., var hans opgave klar: Han skulle være samlingspunkt i en statsdannelse, som bestod af både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men forholdet mellem Danmark og Glücksborgerne var meget tæt på at ende som en kort, ulykkelig forlovelse. Kun få dage efter sin tiltræden måtte kongen underskrive en ny forfatning, der med usvigelig sikkerhed ville føre til krig. Efter nederlaget i 1864 stod tyske Christian tilbage med en helt ny opgave: at regere en dansk nationalstat, hvis indre drivkraft blandt andet blev et inderligt had til alt tysk. Det glücksborgske kongehus har gradvis tilpasset sig den rolle, som gør monarken til den måske mest respekterede statsinstitution i landet. Vejen er gået igennem flere alvorlige politiske kriser. Jes Fabricius Møller fortæller levende om Christians 9.'s succesfulde etablering af et nyt dansk dynasti og om sønnen Frederik 8.'s kortvarige regering. Og om hvordan sønnesønnen Christian 10., den første glücksborger med dansk som modersmål, førte udenrigspolitik på egen hånd under 1. Verdenskrig og senere blev anklaget for at have begået statskup. Monarkiet blev reddet af Thorvald Stauning, og især under besættelsen udviklede forholdet sig til et frugtbart samarbejde, hvor kongen var et samlende nationalt symbol og samtidig fungerede som effektivt redskab for regeringens politik. Denne smukke, rigt illustrerede bog løfter sløret for nogle af de udfordringer, der har været for den nuværende kongefamilies forfædre. Hvordan det tætte samarbejde mellem statsoverhoved og regeringschef er blevet udviklet: under Frederik 9. og dronning Ingrid, som var med til at øge kongehusets popularitet, og under Dronning Margrethe, hvor tilslut