Author Description

Bogens første dele handler om udviklingen af universitetet og om humaniora med fokus på Danmark. Universitetet er i gang med at fjerne det nationale (afnationalisering), det historiske (det posthistoriske universitet), det vil undskylde (afkolonisering), og det vil forberede de studerende på globaliseringen. Aarhus universitet bekender sig nu officielt til den amerikanske, identitetspolitiske treenighed: DEI (diversity, equality, inclusion). Begrebet dannelse er forsvundet fra de humanistiske fag, hvor målet i stedet er omdannelse. Bogens anden del er selvbiografisk og handler om, da jeg læste engelsk på Aarhus universitet fra 1967-1972. Det var et godt studium, som handlede om engelsk sprog og litteratur. Sådan er det ikke længere. England er forsvundet. Nu handler engelskstudiet om alt muligt andet eller om hele verden. Det gør næsten alle humanistiske fag. Og de gør det på engelsk, så på den måde er hele humaniora blevet et stort engelskstudium. Dansk forsvinder som sprog. De sidste dele af bogen handler om engelskstudiet på de danske universiteter (Aarhus, Odense, Aalborg, København), som er præget af luftguitar og phony effects (Hannah Arendt), der skal få studiet til at se ud af noget. Humaniora er blevet en kompensationsvidenskab.